Kanotur

11-06-2022

 

Kanotur på Odense å lørdag d. 11 juni 2022


Naturgruppen indbyder til at deltage i årets kanotur på Odense å, hvor vi sejler fra Skovsøen til Skibhusene.
Vi har 8 kanoer, så deltagerantallet er begrænset til 16.


 

Vores kanoer ligger klar til dagens udflugt ved skovsøen, hvor vi starter ca. kl.10,15.

 

Strækningen fra  Skovsøen til Erik Bøghs sti er smal og grene hænger ud over åen, herefter bliver åen bred og langsomt flydende til Munke Mose, måske møder vi Åfartens båd.

 

 

Vi får den første overbæring og pause ved Munke Mose. Næste del fører os gennem byen, forbi Eventyrhaven, vaskepladsen ved Påskestræde og stykket langs Sankt Jørgens Gade med piletræerne, der næsten lukker hen over hoved på os.

 

Vi nærmer os Ejby Mølle og den sidste overbæring, en kort sejlads, derefter  rammer vi kulturbotanisk have, hvor frokosten indtages. Vi er ca. halvvejs og åen laver et stort sving bag om Vollsmose hvor der er enge og høje siv. Vi passerer broen ved Åsumvej, derefter cyklist broen ved Seden Syd og til slut broen over Kertemindevej.

 

Vi kommer nu til engene ved Seden, hvor åen bliver bredere, og man begynder at få lidt bølgeskvulp fra fjorden. Der er ikke rigtig flere steder at gå i land på denne del, så vi tager et hvil på åen hægter os sammen og får en hyggestund når behovet er tilstede. Herefter padler vi det sidste stykke til Østre Kanalvej, hvor vi drejer til venstre  op i kølevandskanalen ved Fynsværket.

 

Vi trækker kanoerne på land ved den lille bådehavn (ved Færgevej), og trækker dem på de medfølgende vogne, ca. 500 meter til Skibhusgården hvor kanoerne skal rengøres. Vi afslutter turen her, hvis der er stemning for take away eller café besøg aftales det.

  

 

Som altid forsøger vi at sammensætte besætningerne således at der er en “erfaren” kano fører i hver kano. Der vil være redningsveste til alle og et passende antal kanovogne. 

 

Vi har 8 kanoer til rådighed, deltager max er 16 personer. Deltagerne skal kunne svømme og fysisk kunne håndtere en padel. Nybegyndere er meget velkommen, så svært er det heller ikke, det er bare at springe ud i det. 

 

Vi vil også bede jer om ikke at have andre faste aftaler bagefter, da vi ikke kan sætte en eksakt tid på hvornår turen slutter. Gæt ca. ved 17-18 tiden

 

 

Mødested og tid: 

 

Skovsøen ved broen over Odense å. Kl 10.00.

Hvis du  kommer med offentlig transport eller vil sove længere, kan du med fordel mødes  ved startstedet ved Skovsøen kl  10.00.

 

“Skibhusgården”, Skibhusvej 388, 5000 Odense C. kl. 9.10 ,beregn tid til at finde stedet. Gode parkeringsmuligheder. Bus 81 afg. 9.24, mod banegården derefter tog (kl. 9.41 eller 10.03) til skovsøen. Ved at møde op her, har du din bil/cykel ved slutstedet.

 

Skriv til naturklub@gmail.com om du kommer ud til skibhusgården, ellers forventer vi du er ved skovsøen kl. 10.00 - såfremt du ændrer dine planer fra det du oplyste ved billetkøbet.

 

Vi organiserer ikke transport fra slutstedet ved skibhusgården tilbage til skovsøen efter bil/cykel. der går bus ca. en gang i timen til banegården.

 

 

Hvis der er en morgenfrisk person der vil hjælpe med at få kanonerne ud til startstedet, kan vi godt bruge en ekstra hjælp til af og pålæsning, i så fald send en mail så kontakter vi dig, mødetid ca. kl. 7.30

 

 

Tilmelding: 

Senest d. 8 juni  på place2book det koster 75 kr plus gebyr. Ved tilmelding bedes I svare på følgende: har du erfaring eller er du nybegynder med kano, navn, mobilnummer, mailadresse og medlemsnummer. 

Place2book link her https://www.place2book.com/da/sw2/sales/5lzlbiobep

NB. Du behøver ikke at printe din billet ud
 

Hvis tilmeldingen er lukket eller du er for sent på den så send en mail til  naturklub@gmail.com  Så kontakter vi dig i tilfælde af afbud. skriv venligst samme informationer som ovenfor.

 

 

Medbring:

Tøj efter vejret på dagen. Vi anbefaler at man medbringer skiftetøj samt en stor plastpose og noget snor så ens bagage kan holdes tørt og bindes fast til kanoen.

Medbring også siddepude, drikkevarer ( kaffe, the, vand/øl o.l.), frokost og evt. kage/frugt samt rejsekort eller penge til busturen. Husk du skal selv kunne bære din bagage.

.

 Spørgsmål kan sendes på mail til naturklub@gmail.com eller til Arne 4076 9310, Ole 6073 6348

 

Vel mødt til alle. 

 

Hilsen Naturgruppen

 

Gå tilbage