Louisianna kunstmuseum

Så er vi klar med programmet for turen til Louisiana i Humlebæk den 18. juni, og vi glæder os til en forhåbentlig hyggelig dag.

 

LOUISIANA MUSEUM OF MODERN ART er et førende internationalt museum for moderne kunst. Her mødes kunsten, naturen og arkitekturen i et enestående samspil, der tiltrækker gæster fra hele verden og gør et Louisiana-besøg til noget helt særligt året rundt. 

 

Museet, der ligger i Nordsjælland med panoramaudsigt over Øresund, rummer en fornem kunstsamling, der er blandt de største i Skandinavien.  Se nærmere oplysninger om aktuelle udstillinger på hjemmesiden www.louisiana.dk

 

Caféen

Har en af Danmarks smukkeste panoramaudsigter over Øresund. I sommerhalvåret kan både udsigt og mad indtages i det fri fra den store Calder-terrasse foran cafeen. 

Frokostbuffeten koster 129 kr., og der er ny menu hver uge. Herudover er der rugbrødsmadder med hjemmelavet pålæg samt dagens suppe. Medbragt mad på kun spises i parken – vi må ikke holde picnic. Caféen har åbent kl. 11 – 17.30.

PRAKTISKE OPLYSNINGER:

 

Afgang fra Odense Banegård kl. 08:03 og hjemkomst kl. 20:51.

Pris for tog tur/retur Humlebæk er 187 kr., som betales ved tilmelding

Entré: 115 kr. betales ved indgangen (åbent fra kl. 11 – 18)

 

Tilmelding efter først-til-mølle-princip (vi har begrænset antal togbilletter) på mail til Ulla på: krusaa@oncable.dk med oplysning om navn og medlemsnummer. 

Vi mødes i Banegårdscentret ud for indgangen ved Søstrene Grene kl. 07:45 inden vi går ned til toget.

Tilmelding her

 

Mange hilsener

Merethe og Ulla